Vælg side

Sådan arbejder en content writer

Sådan arbejder en content writer

Indenfor kommunikation og markedsføring findes der en lang række af forskellige discipliner. Med den digitale udvikling og de mange nye muligheder der findes for at markedsføre produkter og services er det i dag en helt anden og langt mere kompleks sag at lave reklame og sælge varer end for bare få år siden. En af de mange discipliner handler om at skrive tekster, og her ser vi på, hvordan en content writer arbejder.

En content writer er en person, der skriver indhold, der skal ligge på internettet. Her er der ofte tale om såkaldte linkbuildingtekster, der har til formål at få virksomheders produkter eller services op i de store søgemaskiners søgeresultater.

Den rette vinkel findes

Når en content writer får en opgave, får hun også et søgeord og en udgivelsesside. Når hun kender dem, må hun udtænke, hvilken vinkel, der skal være på artiklen. Er søgeordet kryptovaluta, som du i øvrigt kan læse mere om her, og udgivelsessiden en rejseside må hun finde en måde at skrive artiklen, så disse to emner kobles sammen på en måde, der giver mening. Content writeren stiller en slags skelet op med nogle mellemrubrikker, som hun derefter bygger artiklen op omkring. Når hun har knækket koden, er hun klar til at gå i gang med at skrive.

Teksten skrives

Nu gælder det så om at få fyldt noget indhold på mellemrubrikkerne og få skrevet nogle afsnit. I opgaven er der defineret et antal ord, som artiklen som minimum skal fylde, og på skærmen kan skribenten løbende følge med i, hvor mange ord, hun har skrevet. Teksten skal flyde godt, og det skal være let for modtageren at læse den. Det er vigtigt at sproget er varieret og at der ikke bruges for mange gentagelser, ligesom det heller ikke går at kopiere fra andres eller egne tekster.

Links og billeder

Når teksten er skrevet og man har opnået de angivne antal ord er artiklen næsten færdig. Herefter skal de forudbestemte links indsættes i teksten. Ofte er der kun et enkelt link, men i visse tilfælde kan der være flere. Det er også på dette tidspunkt, altså når selve tekstskrivning er tilendebragt at teksten skal typograferes. Overskriften skal markeres som H1, underrubrikken med fed og mellemrubrikker med H2. Disse typograferinger har til formål dels at gøre teksten pæn og læsevenlig, men har også en funktion i forhold til søgeoptimering.

Når alt er på plads, læser skribenten teksten igennem og tjekker for fejl, for teksten skal være så korrekt som muligt. Herefter uploades teksten til en server og markeres som afsluttet. Skribenten angiver også, hvor mange ord artiklen endte på og hvor lang tid, det tog at skrive. Endelig skal der til nogle artikler findes billeder. Her søger skribenten i diverse billeddatabaser, finder et der passer til emnet, henter det ned og uploader det sammen med artiklen, som herefter er klar til at blive udgivet på det ønskede udgivelsesmedie.

At være content writer kræver at man har en god fantasi, er hurtig på tasterne og ikke mindst er god til at stave og formulere meningsfulde sætninger, så ikke hvem som helst kan varetage dette specialiserede hverv.

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *